”Brexit” får indflydelse på IP-rettigheder i EU
Det kan ikke have gået manges næse forbi, at et flertal af Storbritanniens befolkning stemte for at forlade EU under folkeafstemningen i 2016. Dette tiltag – under navnet ”Brexit” – vil på en række områder få konsekvenser både for Storbritannien selv og for de 27 tilbageværende EU-lande, herunder blandt andet i forhold til omfanget af beskyttelsen af IP-rettigheder i EU.
Overblik over IP-rettigheder efter Brexit – hovedprincipper
Særligt interessant er det i denne forbindelse at få klarlagt, hvad der vil ske med de IP-rettigheder, der allerede i dag er udstedt inden for EU. EU-kommissionen har til dette formål udarbejdet et dokument (”Position Paper”), der opstiller nogle forslag til, hvordan man bør håndtere sådanne rettigheder i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU.
For det første er det foreslået, at IP-rettigheder der på nuværende tidspunkt har enhedskarakter og dermed er beskyttet i hele EU, fortsat skal være beskyttet i Storbritannien efter udtrædelsen. Rettighedernes omfang skal altså stor set være de samme i Storbritannien som i resten af EU, dog med forbehold for nødvendig, national lovgivning.
For det andet vil en ansøgning om registrering af IP-rettigheder, der er sendt til godkendelse i EU inden udtrædelsestidspunktet og som stadig er under behandling på udtrædelsestidspunktet, opnå en prioritetsbeskyttelse på den måde, at ansøgningen ”reserverer” en plads i prioritetsordenen, således at pladsen kan besættes, når ansøgeren indsender en ny ansøgning om registrering af en tilsvarende rettighed, der skal gælde i Storbritannien.
For det tredje skal det på trods af udtrædelsen stadigt være muligt at opnå et supplerende beskyttelsescertifikat eller forlængelse af dets varighed, når ansøgeren har søgt om dette i Storbritannien inden udtrædelsestidspunktet i overensstemmelse med gældende EU-ret.
De oplistede forslag er nogle af de hovedprincipper, der ifølge EU-kommissionen skal finde anvendelse i forhold til IP-rettigheder inden for EU, når Brexit for alvor bliver en realitet. Det bemærkes dog, at der er fremsat flere forslag i det dokument, der er udarbejdet af EU-kommissionen, men at de forslag, der er gennemgået ovenfor formentligt er de mest væsentlige på området.
Hvis de fremsatte forslag bliver ført ud i livet, vil det være positivt for de eksisterende rettighedshavere, da de vil beholde deres beskyttelse i Storbritannien uden at skulle gøre yderligere.
Lidt om enhedspatentet
Også i forhold til patentreformen, der var bestemt til at skulle træde i kraft i slutningen af 2017, får Brexit ligeledes indflydelse, da reformen derved bliver udskudt til (i hvert fald) begyndelsen af 2018.
Særligt interessant ved den nye reform er det nye enhedspatent, der er et europæisk patent, der skal gøre det muligt at opnå patentbeskyttelse på baggrund af én enkelt ansøgning til den europæiske patentmyndighed (EPO), og derved gøre det både billigere og nemmere at opnå beskyttelse af ens patentrettigheder i de tiltrådte EU-medlemslande. På nuværende tidspunkt skal europæiske patenter valideres i de lande, hvor patentansøger ønsker beskyttelse, hvilket kan være en omkostningstung proces.
Retsvirkninger af enhedspatentet er nærmere, at de udstedte patenter vil have samme virkning i alle de deltagende lande, men vil dog kun være underlagt lovgivningen i det land, hvor patentansøgningen er indgivet. Enhedspatentbeskyttelse forudsætter dog, at vedkommende der vil søge om enhedspatent først har fået udstedt et europæiske patent. På den måde erstatter enhedspatentet således ikke det almindelige europæiske patent, men fungerer blot som en form for ’overbygning’.
Det bør nævnes, at enhedspatentet kun gælder for de medlemsstater, der har tiltrådt traktaten om den fælles patentdomstol (UPC-aftalen), hvilket imidlertid ikke omfatter Polen, Kroatien og Spanien.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har eventuelle spørgsmål eller ønsker yderligere information. Kontakt vores specialister ► KONTAKT OS