Når du registrerer et domænenavn får du kun ret til at bruge domænenavnet, som en teknisk internetadresse. Denne brugsret er baseret på aftalen, som registranten indgår med administratoren af det pågældende domænenavn f.eks Punktum dk, som administrerer de danske domæner.
Du kan beskytte rettighederne til dit domænenavn med en varemærkeregistrering. Herved får du en eksklusiv og tidsubegrænset ret til dit domænenavn (mod fornyelse hver 10. år).
Når dit varemærke er registreret, kan du nemmere gribe ind over for krænkelser af dit domænenavn. Du kan få nedlagt forbud mod at andre anvender lignende mærker for samme type virksomhed. Det er desuden nemmere at gribe ind overfor krænkelser på internettet, herunder misbrug af varemærket på sociale medier og handelsplatforme.
Det er ikke tilladt at registrere og anvende domænenavne i strid med god domænenavnsskik. Det er ligeledes forbudt at registrere og opretholde registreringer af domænenavne alene med videresalg eller udlejning for øje.
Alene i Danmark findes 300.000 gyldige varemærker, hvilket medfører, at der er betydelig risiko for konflikter mellem domænenavne og varemærkerettigheder. Disse konflikter løses efter forskellige regelsæt alt afhængig af om der er tale om et dansk eller internationalt domæne. Drejer det sig sig om et .dk domæne kan det være relevant at indbringe sagen for Klagenævnet for Domænenavne eller anlægge en retssag. I den forbindelse kan det være udslagsgivende, hvem der er indehaver af varemærkerettighederne til domænenavnet.
Inden du tager et domænenavn i brug, er det en god ide at undersøge, om domænenavnet allerede er registreret som varemærke.
Hvis domænenavnet ikke er registreret af andre, kan du beskytte rettighederne med en varemærkeregistrering i Danmark, EU eller Internationalt. Herved får du en eksklusiv ret til navnet.
Sådan kommer du videre
Bestil → DANSK VAREMÆRKE
Bestil → EU VAREMÆRKE
Kontakt vores specialister
Vi er klar med råd og vejledning → KONTAKT OS