Kunden erklærer ved at klikke på ”Jeg accepterer ovenstående oplysninger” i forbindelse med køb at være forpligtet af og indforstået med følgende handelsbetingelser.
1. GENERELT
Alle bestillinger modtaget via www.rettigheder.dk behandles efter disse handelsbetingelser.
2. OPLYSNINGER OM TJENESTEUDBYDEREN
Hjemmesiden www.rettigheder.dk (hereafter benævnt Hjemmesiden) ejes og drives af Otello advokatanpartsselskab, CVR-nr. 31585562 (hereafter benævnt Advokatfirmaet).
Advokatfirmaet er et specialiseret advokatfirma, som driver advokatvirksomhed fra kontorer i København, Århus og Herning. Advokatfirmaet rådgiver både danske og udenlandske klienter (herefter benævnt Kunden).
Alle bestillinger som afgives via Hjemmesiden behandles efter samme principper og med samme kvalitetskrav, som Advokatfirmaets øvrige sager.
I forbindelse med bestillinger udpeges en ansvarlig advokat, som varetager sagsbehandlingen og klientkontakten. I patentsager tilknyttes en patentrådgiver med indsigt i det faglige område, som opfindelsen vedrører.
I henhold til Advokatsamfundets vedtægter § 59a skal det oplyses, at
- Advokatfirmaets advokater er beskikkede som advokater af Justitsministeriet i Danmark,
- Advokatfirmaets advokater er medlemmer af Advokatsamfundet,
- Advokatfirmaet har tegnet ansvarsforsikring og stille garanti efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler, og at ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed uanset, hvor advokatvirksomheden udøves.
Advokatfirmaets forsikringsselskab og garantistiller er Codan.
Spørgsmål vedrørende bestillinger kan rettes til Otello Advokatfirma, Sommervej 31F, 8210 Aarhus eller på telefon 70 22 88 68 eller e-mail mail@otello.dk.
3. AFTALEINDGÅELSE
Aftalen mellem Advokatfirmaet og Kunden indgås ved at benytte de på hjemmesiden angivne bestillingsformularer, hvorved Kunden elektronisk afgiver en bestilling til Advokatfirmaet (ordreafgivelse).
Advokatfirmaet er først bundet af bestillingen, når kunden fra tjenesteudbyderen modtager en elektronisk ordrebekræftelse på den foretagende bestilling (accept af ordre).
I den elektroniske ordrebekræftelse vil det være oplyst, hvilke ydelser Advokatfirmaet har påtaget sig at udføre for Kunden. Hvis der skal udføres andre opgaver eller ydelser for kunden i forbindelse med den afgivne bestilling skal dette aftales særskilt mellem Kunden og Advokatfirmaet .
Kundens eventuelle indsigelser mod ordrebekræftelsens indhold skal foreligge skriftligt og være Advokatfirmaet i hænde senest 3 hverdage efter ordrebekræftelsens datering.
Modtager Kunden ikke en elektronisk ordrebekræftelse skal Kunden senest 3 dage efter afsendelse af bestillingen kontakte Advokatfirmaet for at sikre sig, at Kundens ordre er registreret.
Det er ikke muligt for Kunden at fortryde aftalen, når ordren er modtaget hos Advokatfirmaet . Annullering af en ordre kan således kun ske med Advokatfirmaets skriftlige godkendelse.
Advokatfirmaet forbeholder sig ret til – uden angivelse af begrundelse – at afvise en bestilling fra Kunden.
Advokatfirmaet modtager ikke bestillinger fra private, medmindre bestillingen afgives i tilknytning til etablering af selvstændig virksomhed.
Advokatfirmaet kan efter aftale bistå med rådgivning og juridisk assistance under ansøgningsprocessen.
4. PRISER
Alle priser på hjemmesiden er angivet i danske kroner ekskl. moms.
De på hjemmesiden angivne priser for ansøgning om registrering af varemærke, design og patent, dækker de omkostninger, som er forbundet med udarbejdelse og indlevering af ansøgning til de valgte registreringsmyndigheder.
Omkostninger forbundet med eventuel juridisk assistance og sagsbehandling under ansøgningsprocessen, herunder omkostninger til afhjælpning af eventuelle formelle registreringshindringer, besvarelse af henvendelser fra myndigheder og imødegåelse af indsigelser fra tredjemand er ikke indeholdt i priserne.
5. BETALING
På betalingssiden vil Kunden få oplyst, hvilke tjenesteydelser der er bestilt samt den samlede pris, hvorefter Kunden skal markere, hvilken betalingsmetode Kunden ønsker at anvende.
Kunden kan ved betaling vælge enten at betale via hjemmesiden med Dankort, Visa, Mastercard, Visa Electron eller JCB på betalingssiden, eller at betale via efterfølgende tilsendt faktura.
Derudover skal kortholderens navn, kortnummer, kortets udløbsdato samt kontrolcifre udfyldes. Udfyldes de nævnte felter ikke korrekt kan kortets gyldighed ikke verificeres, og købet vil derfor ikke kunne gennemføres.
Advokatfirmaet anvender SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem.
Har Kunden valgt at betale via hjemmesiden, trækkes beløbet på Kundens bankkonto, inden den bestilte ansøgning indgives af tjenesteudbyderen. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det beløb Kunden har godkendt ved købet. Kunden vil forinden beløbet hæves fra Kundens bankkonto modtage en faktura.
Har Kunden valgt at betale via faktura, indgives den bestilte ansøgning først, når Kunden har betalt den af Advokatfirmaet udstedte faktura.
6. ANSVARSBEGRÆNSNING
Advokatfirmaet påtager sig intet ansvar for, hvorvidt Kundens varemærke, design eller opfindelse kan registreres, eller om der efterfølgende måtte opstå tvister eller indsigelser vedrørende en af Kunden registreret rettighed. Advokatfirmaet er ikke erstatningsansvarlig for tab eller følgeskader, herunder driftstab, mistet avance eller indirekte tab, som Kunden eller tredjemand måtte lide ved, at der ikke kan ske registrering af en bestilling, eller hvis en ansøgning eller registreret rettighed måtte krænke andres rettigheder.
7. DATABEHANDLING
Advokatfirmaet opbevarer alle sagsakter på arkiv i mindst fem år fra sagens afslutning.
De af Kunden videregivne/indtastede oplysninger på hjemmesiden vil blive lagret af tjenesteudbyderen i dennes database med det formål at bruge oplysningerne til den videre databehandling (behandling af Kundens bestilling).
Oplysninger om betalingskort, herunder kortholderens navn, kortnummer, udløbsdato samt kontrolcifre vil ikke blive lagret af Advokatfirmaet. De nævnte data vil blive sendt krypteret med SSL til PBS, således at det kun er PBS, der kan læse disse data.
Se særligt om brugen af cookies under afsnittet her for.
8. FORTROLIGHED
Advokatfirmaet og dennes ansatte er underlagt fortrolighed. Tavshedspligten gælder uden tidsbegrænsninger.
De af Kunden videregivne/indtastede oplysninger vil blive behandlet fortroligt af Advokatfirmaet, og vil ikke blive videregivet til tredjemand.
9. VÆRNETING OG LOVVALG
Enhver tvist mellem Advokatfirmaet og Kunden skal afgøres ved retten i Herning efter dansk rets almindelig regler.