Du kan tjene penge på dit varemærke ved at give andre en licens til at udnytte rettighederne.
En licensaftale er kendetegnet ved, at indehaveren af en rettighed (licensgiver) giver en virksomhed eller person (licenstager) tilladelse til at udnytte rettigheden mod betaling (licensafgift).
I licensaftaler vedrørende varemærker, giver indehaven af varemærket en anden tilladelse til at udnytte mærket. Det kan være en virksomhed, som giver en forhandler ret til at benytte et varemærke i forbindelse med markedsføring og salg af virksomhedens produkter. Licensaftalen kan også være indbygget i franchiseaftale, hvor en franchisetager får ret til at udnytte et færdigudviklet virksomhedskoncept.
Licensaftalen kan være en eksklusiv licens, hvor licenstager i en aftalt periode og indenfor et fastsat geografisk område, får eneret til at udnytte rettighederne til varemærket eller en ikke-eksklusiv licens, hvor licensgiver er berettiget til at give licens til andre.
Ved licensaftalen overdrager licensgiver kun brugsretten til varemærket. Medmindre andet er aftalt i licensaftalen, vil licensgiver normalt være berettiget til at overdrage varemærket til andre.
Det er muligt at få noteret licenser på registrerede varemærker i varemærkeregistreret. En licens vedrørende en international varemærkeregistrering kan ligeledes noteres i det internationale register.
Kontakt vores specialister
Vi er klar med råd og vejledning → KONTAKT OS