Coop taber sag om brug af brugskunst i tilbudsaviser

I mange år har reklamebureauer kunne nøjes med at gå uden om velkendte designs, når de skulle skyde nye reklamefotos til deres kunder. Hvorvidt de benyttede rekvisitter kunne udgøre en krænkelse, har typisk ikke været i reklamebureauernes overvejelser, når kundernes produkter skulle portrætteres – det handler som bekendt blot om at få varen til at se bedst mulig ud. Men det har en Højesteretsdom, der for nyligt blev afsagt, sandsynligvis ændret på.

Edamamebønner og brugskunst

Den omtalte Højesteretsdom tager sit udspring i en sag mellem Coop og keramikeren Kasper Würtz, som første gang i 2012 blev opmærksom på, at hans keramikskåle blev anvendt af Coop i én af deres tilbudsaviser. I de efterfølgende år kom det frem, at Kasper Würtz' keramik faktisk optrådte omkring 62 gange i Coops tilbudsaviser, og at der derudover var trykt mere end 2 mio. eksemplarer af emballage med hans keramik på - uden at han havde givet tilladelse hertil eller var blevet informeret om brugen. Coop havde altså i flere år brugt Kasper Würtz' keramiske kreationer til at portrættere alt fra edamamebønner til tortillachips.

Kasper Würtz sagsøgte derfor Coop med påstand om, at Coop havde krænket hans ophavsretlige beskyttelse ved at gøre brug af hans keramik i forbindelse med markedsføring af madvarer i deres tilbudsaviser og på deres produkters emballage. Coop påstod omvendt, at der ikke var tale om en krænkelse, fordi Kasper Würtz’ produkter ikke havde været omdrejningspunktet i markedsføringen, men alene havde været anvendt som en rekvisit.

Dommen

Retten fandt, at selvom keramikken aldrig var tiltænkt en hovedrolle i markedsføringen af Coops produkter, var den alligevel så tydelig og særegen i sit udtryk, at der var tale om en ophavsretlig krænkelse. Resultatet af dommen blev, at Coop skulle have haft tilladelse fra Kasper Würtz til at benytte hans keramikprodukter, og Kasper Würtz fik derfor medhold i sine påstande.

Højesteret tilkendte Kasper Würtz et beløb på 200.000 kroner som kompensation for krænkelsen. Omfanget af krænkelsen taget i betragtning, må det betegnes som et relativt beskedent beløb – og man kan derfor spørge sig selv, hvor stor den afskrækkende effekt vil være for firmaer af Coops størrelse.

Bagatelgrænsen

Det vigtigste ved dommen er dog ikke det tilkendte beløb, men at Højesteret anerkendte, at ikke enhver brug af ophavsretlige beskyttede produkter som rekvisitter falder inden for bagatelgrænsen – også selvom produktet ikke er velkendt.

Højesteret udtalte, at der ganske rigtig findes en bagatelgrænse for ophavsretskrænkelser – det vil sige, at brug af et værk i kommerciel sammenhæng ikke udgør en krænkelse af ophavsretten, hvis brugen kan betegnes som ubetydelig. Hvilket ofte vil være tilfældet, når produkter bruges som rekvisitter.

En sådan brug fortolkes dog indskrænkende, og dommen mod Coop viser, at gentagen brug og stor eksponering kan føre til, at bagatelgrænsen ikke finder anvendelse. Coop måtte sande, at deres gengivelse af Kasper Würtz' keramiske service fremtrådte så tydeligt, at det måtte anses for at udgøre et væsentligt element i gengivelserne, og derfor var der ikke hjælp at hente i bagatelgrænsen.

Masseproduktion eller samtykke

I fremtiden vil det altså være nødvendigt for reklamebureauerne at tænke sig om en ekstra gang og vurdere, om den påtænkte brug af et produkt vil være betydelig eller ikke-ubetydelig - og om det kan give anledning til ophavsretlige udfordringer med ejermanden. Man kan i hvert fald ikke skal sætte næsen op efter, at bagatelgrænsen kan være en redningskrans.

Det er selvsagt ikke just godt nyt for reklamebureauer, der lever af at tage reklamefotos. Dommen slår således fast, at et design også kan krænkes, selvom det ikke er velkendt, så længe det er synligt i reklamen. Det vil således blive nødvendigt enten af benytte sig af masseproducerede genstande, der ikke er ophavsretligt beskyttede, eller indhente et samtykke fra designeren. I hvert fald hvis man som reklamebureau vil være på den sikre side.