Nestlé taber sag ved EU-domstolen om Kit Kat-chokoladebar

Fødevareproducenten Nestlé har for nyligt forsøgt at opnå international varemærkeret på den karakteristiske form, der kendertegner deres velkendte produkt ”Kit Kat”. Produktet udgør en bar, bestående af4 aflange, sammenhængende kiksestykker overtrukket med chokolade, der nemt kan knækkes fra hinanden.

Forsøget på at opnå varemærkeret mislykkedes imidlertid, eftersom EU-domstolen valgte at underkende Nestlés varemærkeansøgning, da den ikke fandt, at formen havde et så tilstrækkeligt særpræg, at den tydeligt kunne adskilles fra andre produkter og dermed registreres som varemærke.

EU-domstolen kom frem til deres afgørelse til trods for, at Kit Kat havde opnået ”særpræg-status” i Danmark og ni andre europæiske lande, herunder bl.a. Frankrig og Sverige. Nestlé mener selv, at den karakteristiske form er blevet associeret med virksomheden siden 1935, hvilket burde være tilstrækkeligt til at lade Nestlé opnå den ønskede varemærkeret. Men det mente EU-Domstolen altså ikke.

Retsgrundlaget

Efter varemærkelovens § 1, kan personer og virksomheder opnå eneret til varemærker, hvilket betegnes som varemærkeret. Varemærker forstås som særlige kendetegn for varer eller tjenesteydelser, som benyttes eller har til formål at blive benyttet i en erhvervsvirksomhed.
Et varemærke kan efter varemærkelovens § 2 bestå af alle former for tegn, der er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheder, og som kan gengives grafisk. Det er netop varemærkets formål, at det kan skabe en særlig forbindelse mellem virksomheden og dens varer, hvilket med andre ord betegnes som kommerciel oprindelsesgaranti.

Et varemærke er ikke begrænset til udelukkende at bestå af logoer eller ord, men kan også bestå af bl.a. dufte, lyde og et produkts særlig form. I sagen med Kit Kat-baren er det netop varens form, der er søgt eneret til. For at formen kan registreres som et varemærkeret, er det en betingelse, at formen har det fornødne ”særpræg”, hvilket har til formål at sikre, at varemærket har tilstrækkelig adskillelsesevne. Særprægskravet er imidlertid hverken et nyhedskrav eller et originalitetskrav, og et varemærke kan således godt have særpræg, selvom det har været kendt før, og selvom det ikke er skabt af varemærkeindehaveren.

I Danmark har Højesteret lagt til grund, at den kvadratiske fremtrædelsesform, der kendetegner Ritter Sport-barerne (for at blive i chokolade-branchen), ikke kunne opnå varemærkeretlig beskyttelse, da den kvadratiske form efter Højesterets opfattelse ikke havde fornødent særpræg.
Netop kravet om særpræg og dermed adskillelsesevne ansås i sagen med Nestlé ud fra EU-domstolens opfattelse heller ikke at være opfyldt ved udformningen af ”Kit Kat”-baren, hvorfor Nestlé endnu en gang måtte gå skuffet hjem fra EU-Domstolen. Det er således ikke første gang, at Nestlé har forsøgt at opnå varemærkeret på formen af den velsmagende chokoladebar; sidste gang var i 2013, hvor den konkurrerende virksomhed Cadbury dog fik forhindret registreringen.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi er altid parate med gode råd og vejledning
Kontakt vores specialister her ➤ KONTAKT OS