Regler for udlændiges ophavsret i USA
af Martin Hoffgaard Rasmussen, Advokat (L), Partner
De fleste rettighedshavere ved, at registrering af en rettighed kan være en omfattende og besværlig proces. Registreringen skal laves på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt – og en manglende eller mangelfuld registrering kan betyde store tab og lange kampe i retssalen.
I den forbindelse er det lidt nemmere at være ophavsmand. Ifølge Bernerkonventionen (den internationale konvention om ophavsret, der blev vedtaget i 1886) må ”the enjoyment and the exercise of copyright” ikke være genstand for formaliteter, og der kræves således ingen registrering af en ophavsret. Rettigheden opstår automatisk, så snart værket har manifisteret sig.
Det gør jo unægtelig tingene noget nemmere, i hvert fald på papiret.
Før Bernerkonventionen blev tiltrådt anvendte en masse lande – herunder USA - en ophavsretsmodel, hvorefter der krævedes registrering, før en ophavsret trådte i kraft. Efter Bernerkonventionens ikrafttræden er registrering i disse lande nu frivillig – men rundt omkring findes stadig efterladenskaber fra tiden før Bernerkonventionen, og det skaber forskelle og udfordringer i ophavsretssystemet.
For selvom Bernerkonventionen tydeligt siger, at det ikke er nødvendigt at registrere en ophavsret, kræver amerikansk ret stadig registrering – i hvert fald indirekte. En uregistreret ophavsret i USA kan fint gå, men så snart der foreligger en krænkelse, og rettighedshaver ønsker at gå rettens gang, kommer en uregistreret ophavsret til kort. Efter amerikansk ret kan man nemlig ikke anlægge en krænkelsessag, hvis den krænkede ophavsret er uregistreret. Det betyder, at man står tilbage med en krænkelse, som man ikke kan gøre noget ved – udover at sende vrede breve til krænkeren og håbe, at han stopper krænkelsen.
Det er dog muligt at registrere sin ophavsret efter krænkelsen har fundet sted – og på den måde få åbnet dørene til de amerikanske retssale. Problemet er dog, at en efterfølgende registrering kun kan danne grundlag for en retssag om såkaldte ”actual damages”, dvs. erstatning for et beviseligt økonomisk tab. I praksis vil det ofte være meget svært at bevise, at man har lidt et tab som følge af krænkelsen. Hvis man derimod havde registreret sin ophavsret fra starten, ville det også være muligt at få ”statutory damages” på op til USD 150.000 pr. krænket værk – helt uafhængigt af, om man kan bevise et tab.
Så ingen registrering betyder ingen ”statutory damages” – hvilket i sidste ende kan resultere i, at man slet ikke får nogen penge, idet et bevis for ”actual damages” kan være svært at føre.
Men hvad så med Bernerkonventionen? Som tidligere nævnt fastslår konventionen, at der ikke kræves registrering af ophavsrettigheder, og derfor ville de fleste nok gå ud fra, at retten til at sagsøge for en krænkelse følger direkte af konventionens regler. Men kan det virkelig passe, at udenlandske ophavsmænd kan sagsøge på baggrund af en uregistreret ophavsret, når amerikanske ophavsmænd ikke kan? Ja. Det er – mærkeligt nok – tilfældet.
På grund af Bernerkonventionen gælder registreringskravet i amerikansk ret ikke for udenlandske værker. Domstolenes døre og muligheden for at sagsøge for en krænkelse er således vidt åben – så længe værket ikke er amerikansk.
Men – og det er et stort men – de amerikanske domstole har dog fastslået, at en registrering stadig er påkrævet, hvis der kræves ”statutory damages”. Så selvom Bernerkonventionen tydeligt siger, at der ikke kræves registrering, har de amerikanske domstole fortolket konventionens regler således, at de ikke finder anvendelse på muligheden for at kræve ”statutory damages”. En udenlandsk ophavsmand kan således godt gå i retten med en uregistreret ophavsret, men han kan kun kræve ”actual damages”.
Denne fortolkning har affødt megen diskussion, særligt fordi den reelt medfører, at amerikansk ret ikke er i direkte overensstemmelse med Bernerkonventionen, men indtil videre ser det ud til, at de amerikanske dommere står fast i deres beslutning.
Så selvom ophavsretten umiddelbart virker lidt nemmere at håndtere, er det stadig vigtigt at holde tungen lige i munden. Særligt når man agerer i lande, som ikke helt holder sig på Bernerkonventionens rene sti.
Har du spørgsmål til artiklen eller ophavsret generelt så kontakt os.