Kontakt
Menu
  • Patenter
    • Dansk patent
    • Europæisk patent
    • Enhedspatent
    • Internationalt patent
    • PCT-Systemet
    • Patentansøgningen
    • Nyhed og adskillelse
    • Patent Pending
    • Patent på software
    • Krænkelse af patent
    • Rettighedstyperne
    • Patentdatabaser
    • Brugsmodeller
    • Prisoversigt
  • Varemærker
    • Dansk Varemærke
    • EU Varemærke
    • Internationalt
      • Kinesisk Varemærke
        • Udfordringer i Kina
      • Norsk Varemærke
      • UK Varemærke
      • US Varemærke
    • Firmanavne
    • Logoer
    • Produktnavne
    • Domænenavne
    • Søg i databaser
    • Mærketyper
    • Vareklasser
    • Vejen til registrering
      • Krav om særpræg
      • Prioritet
    • Når mærket er registreret
      • Brugspligt
      • Overvågning
      • Fornyelse
      • Ændringer af mærket
      • Overdragelse
      • Licensaftaler
    • Krænkelser
      • Indsigelse
      • Ophævelse
  • Design
    • Design i EU
    • Design i Danmark
    • Design i Kina
    • Hague-systemet
    • Bestil designbeskyttelse
    • Ikke-registreret design
    • Krav til nyhed
    • Kopiprodukter
    • Forbud og erstatning
  • Bestil
  • Om os
    • Kontakt os
    • Book møde
    • Privatlivspolitik
    • Handelsbetingelser
    • Cookies

Bestilling

Du har ingen bestillinger.
19. december 2018

Ny varemærkelov træder i kraft med et brag

Når klokken slår 12 nytårsaften, byder vi ikke bare velkommen til et nyt år, men også en ny varemærkelov. Den 1. januar 2019 træder en ny varemærkelov nemlig i kraft, som skal modernisere reguleringen af varemærker og ensarte reglerne for varemærker på tværs af EU.

Loven indeholder en række ændringer. Der er dog fem forhold, der er særligt interessante at fremhæve:

• Kravet om grafisk gengivelse sløjfes
• Ansøgningsgebyr vil fremover kun omfatte én klasse
• Der bliver mulighed for fast track-ansøgninger
• Det bliver i højere grad muligt at gribe ind over for varer i transit
• Registreringsproceduren ændres

Intet krav om grafisk gengivelse

Et registreret varemærke kan være mange ting. Det kan f.eks. bestå af tegn, ord, personnavne, bogstaver, tal, farver, varens form eller lyde. Det har dog i mange år været et krav, at et varemærke skulle kunne gengives grafisk, før det kunne opnå registrering. Hvis man ønskede at registrere en farve, var man således nødt til at angive en international pantonekode – ønskede man at registrere en lyd, skulle lyden transskriberes til nodeform, før den kunne indsendes.

Med den nye varemærkelov ændres dette, og reglerne for registrering af et varemærke lempes der-med. I den nye varemærkelov stilles der nu blot krav om, at indholdet af et varemærke skal kunne fastslås klart og præcist – hvordan den enkelte ansøger så vælger at opfylde dette, er op til ham. Ønsker man f.eks. at registrere en lyd, vil man således efter de nye regler kunne nøjes med at indsende en lydfil, frem for at skulle lave lyden om til nodeform.

De nye regler åbner på papiret op for, at man kan registrere dufte som varemærker – hvor mange, der vil benytte sig af dette, og hvordan myndighederne vil behandle dette, bliver interessant at se.

Det vil fortsat være et krav, at varemærket skal have en evne til at adskille sig, og reglerne for hvad der kan varemærkebeskyttes (herunder beskrivende navne eller figurer) ændres ikke.

Ansøgningsgebyr omfatter kun én klasse

Med den nye varemærkelov bliver reglerne om ansøgningsgebyr også ændret. Når man indsender en varemærkeansøgning, betaler man samtidig et gebyr til myndighederne. Frem til nu har gebyret automatisk dækket op til 3 vareklasser, mens yderligere vareklasser kan tilkøbes. I den nye lov er systemet imidlertid ændret, således at ansøgningsgebyret fremover kun dækker én vareklasse – ønskes yderligere klasser, skal disse tilkøbes. Den første yderligere klasse koster 200 kroner i gebyr, mens de efterfølgende klasser koster 600 kroner i gebyr pr. klasse.

Ændringen svarer til de gældende regler for EU-varemærker og tanken bag systemet er efter sigende, at ansøgeren i højere grad kun skal udvælge de vareklasser, der rent faktisk er relevante. I dag har danske ansøgere måske tendens til at tage 3 vareklasser, selvom de reelt kun har brug for 2, fordi det alligevel er med i prisen. Dermed opstår der en mængde registreringer i klasser, som ikke er relevante og ikke vil blive brugt, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Mulighed for fast track-ansøgninger

Hvis ansøgeren er indforstået med kun at anvende termer i sine vareklasser, som findes på en allerede godkendt liste, er det muligt at lave en fast track-ansøgning, som vil blive behandlet hurtigere end almindelige ansøgninger. Dette system kendes allerede fra EU-varemærker og giver mulighed for at garvede ansøgere – eller ansøgere, der alene skal have simple vareklasser – kan få deres ansøgning behandlet hurtigere.

Bedre muligheder for at gribe ind over for varer i transit

Har man registreret sit varemærke, opnår man en eneret til at bruge varemærket inden for de vare-klasser og de lande, hvor mærket er registreret. Eneretten medfører, at man kan forbyde andre at gøre brug af et identiske varemærke, men også lignende varemærker kan forbydes, hvis der er risiko for, at mærkerne kan forveksles.

Som udgangspunkt kan en dansk varemærkeindehaver kun gøre indsigelse, hvis de krænkende pro-dukter er bestemt til det danske marked. Er der derimod tale om varer i transit, som alene opholder sig midlertidig i Danmark på vej til et andet land, kan varemærkeindehaveren ikke gøre indsigelse. Heller ikke selvom varemærkeindehaveren kan se, at varerne bærer indehaverens mærke uden tilladelse.

Det ændrer den nye lov dog på, idet det fremover bliver muligt for varemærkeindehaveren at gribe ind over for krænkende produkter, selvom de kun er i transit i Danmark. Det giver varemærkeindehaveren mulighed for aktivt selv at forhindre, at varemærkeforfalskede varer fra tredjelande kommer til eller opholder sig i Danmark.

Ændringen er et led i kampen mod kopivarer, der ifølge Europol udgør en lige så stor trussel mod EU som narkohandel og menneskehandel.

Registreringsproceduren ændres

På nuværende tidspunkt udsteder myndighederne registreringsbevis for et ansøgt varemærke, når varemærket er godkendt af myndighederne. Fra varemærkets offentliggørelse i Dansk Varemærketi-dende løber dog en 2-måneders indsigelsesperiode, hvor tredjemand kan gøre indsigelse mod mær-kets registrering, og derfor kan man risikere, at det fremsendte registreringsbevis ikke er gyldigt alli-gevel, hvis det viser sig, at mærket bliver mødt af en indsigelse.

I den nye lov ændres registreringsproceduren, således at registreringsbeviset først fremsendes, når indsigelsesperioden er overstået og mærket dermed endeligt er registreret. Denne model kender vi allerede fra EU-varemærkesystemet og det giver god mening – både for myndighederne, som slipper for at sende registreringsbeviser for mærker, som reelt ikke er endelige endnu, men også for ansøgeren, som måske har svært ved at forstå, at man modtager et registreringsbevis før mærket faktisk er registreret.

Afsluttende bemærkninger

Overordnet set indeholder den nye lov en række interessante ændringer, som kommer til at have betydning fremover – både for den praktiske behandling af varemærker i Danmark, men også for det materielle indhold af varemærkeretten og de muligheder man opnår som varemærkeindehaver.

Vi er spændte på at følge udviklingen.

Har du spørgsmål til de nye regler, eller ønsker du yderligere information om varemærker generelt, er du velkommen til at kontakte os.

TILMELD NYHEDER

Mia Storm

Advokat
M: 22405046
T: 38412997
E: ms@otello.dk

Kontakt os
Ide til opfindelse
Ansøg om patent
Nyt design
Bestil designregistrering
Navn og logo
Beskyt dit varemærke
Få hjælp
Kontakt vores specialister

rettigheder.dk | 70 22 88 68 | mail@rettigheder.dk