Kontakt
Menu
  • Patenter
    • Dansk patent
    • Europæisk patent
    • Enhedspatent
    • Internationalt patent
    • PCT-Systemet
    • Patentansøgningen
    • Nyhed og adskillelse
    • Patent Pending
    • Patent på software
    • Krænkelse af patent
    • Rettighedstyperne
    • Patentdatabaser
    • Brugsmodeller
    • Prisoversigt
  • Varemærker
    • Dansk Varemærke
    • EU Varemærke
    • Internationalt
      • Kinesisk Varemærke
        • Udfordringer i Kina
      • Norsk Varemærke
      • UK Varemærke
      • US Varemærke
    • Firmanavne
    • Logoer
    • Produktnavne
    • Domænenavne
    • Søg i databaser
    • Mærketyper
    • Vareklasser
    • Vejen til registrering
      • Krav om særpræg
      • Prioritet
    • Når mærket er registreret
      • Brugspligt
      • Overvågning
      • Fornyelse
      • Ændringer af mærket
      • Overdragelse
      • Licensaftaler
    • Krænkelser
      • Indsigelse
      • Ophævelse
  • Design
    • Design i EU
    • Design i Danmark
    • Design i Kina
    • Hague-systemet
    • Bestil designbeskyttelse
    • Ikke-registreret design
    • Krav til nyhed
    • Kopiprodukter
    • Forbud og erstatning
  • Bestil
  • Om os
    • Kontakt os
    • Book møde
    • Privatlivspolitik
    • Handelsbetingelser
    • Cookies

Bestilling

Du har ingen bestillinger.
31. januar 2019

McDonald’s mister varemærkeretten til ”Big Mac”

Er du sulten efter en Big Mac, har du hidtil skulle en tur forbi den nærmeste McDonald’s for at få fingrene i den. En ny afgørelse fra EU-varemærkemyndighederne (EUIPO) har imidlertid ændret på dette, idet McDonald’s for nyligt mistede retten til varemærket ”Big Mac” i EU, som de ellers har været i besiddelse af i mere end 20 år.

Big Mac udfordret af Supermac

Det kunne virke som en håbløs kamp at stille spørgsmålstegn ved McDonald’s brug af et af deres absolut mest kendte varemærker. Det var imidlertid lige præcis hvad den irske fastfoodkæde, Supermac, gjorde, da de anmodede McDonald’s om at bevise brug af varemærket Big Mac, idet de ikke mente, at McDonald’s havde gjort reelt brug af deres varemærke i de seneste 5 år.

Supermac havde den fordel, at det i en sådan situation er op til ejeren af varemærkeregistreringen at bevise reelt brug af varemærket – så Supermac kunne blot læne sig tilbage og afvente sagens udfald. McDonald’s måtte altså selv fremlægge tilstrækkelig dokumentation for deres brug over for EUIPO, for at undgå at varemærket Big Mac blev udslettet fra registrering som følge af manglende varemærkeretlig brug.

Den juridiske baggrund for sagen

Ifølge varemærkereglerne kan registreringen af et varemærke ophæves, såfremt indehaveren af varemærket ikke har gjort brug af varemærket i de seneste 5 år. Denne brugspligt er til for at sikre, at det kun er registreringer der faktisk benyttes, der kan findes i registret – og at man ikke bare registrerer et varemærke for at registrere det, men fordi man rent faktisk har tænkt sig at bruge det. Hvis indehaveren af et varemærke ikke kan dokumentere, at varemærket har været taget i brug, er der risiko for at mærket udslettes helt eller delvist.

Wikipedia, brochurer og emballage var ikke dokumentation nok

Sagens omdrejningspunkt var hvorvidt McDonald’s kunne dokumentere reelt brug af varemærket ”Big Mac”. I den forbindelse leverede McDonald’s en erklæring om deres salgstal for de seneste 5 år, brochurer, udskrift af reklamer for Big Mac-burgere, udskrift af deres hjemmesider, samt en artikel fra Wikipedia omhandlende Big Mac.

EUIPO fandt dog, at dokumentationen ikke var tilstrækkelig til at kunne dokumentere den nødvendige brug af varemærket i løbet af den relevante periode på de seneste 5 år. Erklæringerne, som McDonald’s selv havde udformet, blev tillagt en begrænset værdi, ligesom EUIPO så bort fra Wikipedia-artiklen, der blev anset som værende utroværdig, fordi alle i princippet kan redigere en Wikipedia-side. De mange reklamer og brochurer blev ligeledes afvist, fordi de ikke i sig selv dokumenterede, at de pågældende reklamer og brochurer rent faktisk havde været brugt på markedet – og ikke mindst i hvilket omfang.

EUIPO måtte som følge af den manglende dokumentation derfor ophæve varemærket Big Mac fuldstændigt.

Forskel på brug og dokumenteret brug

Den noget overraskende afgørelse skyldes som nævnt McDonald’s manglende evne til at dokumentere deres brug af varemærket Big Mac inden for de seneste 5 år. Selvom det for de fleste måske synes åbenlyst, at varemærket har været i brug, skelnes der altså her mellem det reelle brug og det dokumenterede brug. Og selvom McDonald’s langer Big Macs over disken på daglig basis, er det altså ikke nok, når de ikke kan dokumentere det med den rigtige form for bilag.

McDonald’s anker med stor sandsynlighed sagen til Board of Appeal – og i ankesagen vil de med garanti tage dokumentationskravet noget mere seriøst. Der er næppe nogen tvivl om, at varemærket faktisk er i brug – de skal bare have gravet det rigtige materiale frem.

Men afgørelsen er en kærkommen huskekage til andre rettighedshavere om ikke kun at gøre brug af sine rettigheder, men også gemme og sikre sig tilstrækkelig med dokumentation for brugen. Og ikke mindst en løftet pegefinger til de store brands om, at der ikke er nogen selvfølgelighed, når det kommer til dokumentation for brug; selvom du har et verdenskendt varemærke, som bliver brugt på daglig basis, skal du kunne fremlægge dokumentation på lige fod med den lokale købmand, hvis du vil opretholde dit varemærke. Som varemærkeindehaver er det derfor en god idé, at man løbende sørger for at gemme markedsføringsmateriale og lignende, som man kan bruge til at dokumentere brug.

Og i forhold til ”Big Mac”-navnet skal du nok ikke sætte gang i din egen burgerproduktion lige med det samme, for selvom McDonald’s har mistet sit EU-varemærke, er de stadig indehavere af en række nationale varemærker for ”Big Mac” (f.eks. i Danmark), og hvis nogen begynder at bruge navnet uden tilladelse i de pågældende lande, vil de kunne gøre indsigelse.

Har du spørgsmål til dommen eller til dokumentationskravene for brugen af varemærker, er du som altid velkommen til at kontakte os.

TILMELD NYHEDER

Mia Storm

Advokat
M: 22405046
T: 38412997
E: ms@otello.dk

Kontakt os
Ide til opfindelse
Ansøg om patent
Nyt design
Bestil designregistrering
Navn og logo
Beskyt dit varemærke
Få hjælp
Kontakt vores specialister

rettigheder.dk | 70 22 88 68 | mail@rettigheder.dk