Reform af ophavsretten skal få techgiganter til lommerne

af Martin Hoffgaard Rasmussen, Advokat (L), Partner

En længerevarende proces i EU med forhandlinger om en reform af EU’s ophavsretsregler er afsluttet. Hovedformålet med reformen er at skabe mere tidssvarende regler for ophavsretten, og derved sikre, at techgiganter som YouTube og Facebook ikke deler indhold, som kan krænke ophavsretten, samt gøre det lettere for rettighedshavere at få betaling for deres arbejde.

Forældet lovgivning skal følge med tiden

I en tid hvor den teknologiske udvikling har fart på, gør det samme sig ikke altid gældende for lovgivningen. Ophavsretsreglerne er således ikke blevet opdateret siden 2001, og det har derfor været magtpåliggende for EU at lave en reform, der kan sikre en mere tidssvarende lovgivning, der tager højde for platforme som YouTube og Facebook, der bl.a. lever af at dele indhold og derved hele tiden er i berøring med ophavsretsreglerne.

De nye regler betyder bl.a., at techgiganter som YouTube og Facebook fremadrettet bliver nødsaget til i højere grad at indgå aftaler med rettighedshaverne af det indhold, der er tilgængelige på deres platforme. Det vil altså være deres ansvar at sikre, at ophavsretten ikke bliver brudt, når deres brugere deler indhold på deres hjemmesider. Hidtil har brugerne haft ansvaret for ikke at krænke en kunstners ophavsret ved at lægge materiale op på eksempelvis YouTube. YouTube har således først skulle reagere, hvis de er blevet gjort opmærksomme på, at der ligger krænkende materiale på platformen. Dette vil imidlertid ændre sig med den nye reform, så ansvaret i stedet ligger placeret hos platformen selv.

Stadig håb for nye platforme

De nye krav kan synes omfattende og uoverskuelig at skulle imødekomme for især nyopstartede platforme, med forhåbninger om at etablere sig på markedet for online delingstjenester. Reformen kommer imidlertid til at skelne mellem nye og etablerede platforme. Det fremgår således af reformens artikel 13, at mindre platforme, der har eksisteret i færre end 3 år, har en omsætning på mindre end EUR 10 millioner og færre end 5 millioner brugere, først behøver at reagere på ulovligt indhold, når de bliver gjort opmærksomme herpå. Platforme, der derimod overstiger de nævnte grænser, skal indgå licensaftaler samt af egen drift sikre, at der ikke findes ophavsretskrænkende materiale på deres platforme.

Frygt for censur

Reformens skærpede krav er blevet mødt af en del kritiske røster. Kritikerne mener således, at reformen vil medføre censur og derved begrænse det åbne internet som vi kender det. Der er bl.a. en frygt for, at virksomhederne i stedet for at bruge penge på at implementere reformen i deres systemer, vælger den billige og sikre løsning, og blot skærper kravene for hvad der kan uploades på deres platforme. På den måde vil de sikre sig mod, at der uploades indhold, der strider mod ophavsretsreglerne. Omvendt vil en sådan form for grovsortering potentielt kunne medføre, at en masse lovligt indhold aldrig vil se dagens lys.

Der er dog ingen grund til at male fanden på væggen endnu. Parlamentet skal således stemme om reformen til april og først 2 år efter skal direktivet implementeres af medlemslandene. Der er således ingen, der endnu ved hvordan virksomhederne vil reagere på reformen. Sikkert er det dog, at det bliver spændende at følge udviklingen.

Er du i tvivl om hvordan din virksomhed er stillet i forhold til den nye reform, så kontakt os gerne for en uforpligtende snak på 70228868 eller via kontaktformularen.